Start

Fælleskab For Alle

 

NifeSport tilbyder esport for alle uanset niveau eller ambition. Vi går stort ind for mangfoldighed og ønsker et inkluderende fællesskab i vores forening, det betyder også at vi har gjort en indsats for at inkludere medlemmer med fysiske handicap, ved bl.a. at søge midler til at understøtte deres deltagelse i foreningslivet. Vigtigst af alt er dog at vi i vores fælles målsætning for foreningen, er at skabe et fællesskab med fokus på den sociale udvikling hos vores medlemmer.

NIFeSPORT

 

Vi har 21 toptunet computere stående, som er klar til at blive spillet på, samt et helt nyt VR Pro sæt, som kan understøtte vores esport undervisning på en helt ny måde end før. I NIFeSport er der tilknyttet en masse dygtige mennesker som udfylder vigtige opgaver, som bl.a. trænere, it-support, ledelse og mange andre frivillige som hjælper til med at få foreningen til at fungere. Vi har i foreningen en fælles enighed om at det er for vores medlemmers skyld at vi er her, vi ønsker at opbygge et trygt og rart fællesskab for alle.

Lokation

 

NIFeSport har base i et topmoderniseret lokale, med helt ny el- og netværksinstallationer, beliggende ved Næstved Arena, i deres multirum. Her kan eleverne træne flere gange om ugen, samt kan andre instanser søge om at bruge vores lokaler til at understøtte deres egne ideer.